Nyheder

Nyt klubtilbud - Vindjakke til at træne i på kommende kolde træningsaftener

5. nov. 2018, kl. 22.48

klubtilbud ik rosendal fodbold vindjakke.pdf

Bestilling af vindjakke sker i Sport24. Den 1. bestilling sendes afsted allerede mandag 12/11

Goal station Fokus Wall på Jutlander Bank Park til foråret 2019

30. okt. 2018, kl. 12.03

https://www.facebook.com/ikros...

Udvikling igen i fokus I IK Rosendal Fodbold

U7 Drengene i nyt spillersæt

30. okt. 2018, kl. 11.26

Fremtiden I flot nyt spilletøj


 U7 drengene I IK Rosendal Fodbold, som er klubbens
fremtidige stjerner har fået nyt flot spilletøj sponsoreret af DS
Stålkonstruktion A/S og Jutlander Bank A/S. IK Rosendal Fodbold har I 2018 haft
en fantastisk fremgang af spillere  fra 6 til 9 år begge køn. Det har derfor
været nødvendigt at indkøbe nyt spilletøj til klubbens U7 drenge. Tusind tak
til DS Stålkonstruktion A/S og Jutlander Bank A/S for at støtte drengene og
klubben. På billedet ses Johannes Bang Jeppesen fra DS Stålkonstruktion A/S,
sammen med drengene og 2 af klubbens fantastiske frivillige trænere.

Holdopgaver

29. sep. 2018, kl. 20.48

Fodboldopgave 2018 - 2019.docx

Jutlander Bank Cup anno 2018

24. sep. 2018, kl. 22.04



http://www.jutlanderbankcup.dk...

Vokseværk ved U9

29. sep. 2018, kl. 20.47


U9 drenge afd. bliver bare større og større, og derfor har
været nødt til at købe nyt kamptøj til de unge purker. Heldigvis var JP Smed og
Montage og Jutlander Bank A/S klar til at hjælpe. Tusind tak JP Smed og Montage
og Jutlander Bank A/S for støtten til det flotte nye kamptøj. På billedet ses
Jesper Pedersen fra JP Smed og Montage sammen med drengene.


Nyt pigehold i Rosendal

11. sep. 2018, kl. 22.04

Som noget nyt hos
IK Rosendal Fodbold, har vi I den nye sæson, fået tilgang af et helt nyt
pigehold I U18 piger. De er blevet tilmeldt DBU´s 8 mandsturnering I efteråret,
og ser frem til de mange kampe I det nye flotte spillesæt, som pigerne har
fået. Ny sponsor hos IK Rosendal Fodbold og på pigernes trøjer er Klinik for
fodterapi på Brogade I Hobro og IK Rosendals hovedsponsor Jutlander Bank A/S.
På billedet ses pigerne I det nye spilletøj sammen med Vores trænere og Shari
Simonsen fra Klinik for fodterapi på Brogade I Hobro. Tusind tak til
sponsorerne for opbakningen, skal der lyde fra pigerne og klubben.


 

Stolte U8 Drenge

6. sep. 2018, kl. 21.48


Stolte Rosendal fodbold drenge


 


Stolte U8 drenge fra IK Rosendal som fik udleveret
Deres nye spillesæt til den kommende sæson. Spillesættet er kommet I hus ved
hjælp af sponsorerne GEORG JENSEN A/S og Jutlander Bank A/S og det skal de have
mange TAK for.


I det flotte nye spillesæt kan det kun blive til at masse
sejre og gode timer på diverse stadion rundt I Nordjylland. På billedet se
Philip Ledermann fra GEORG JENSEN A/S, sammen med de stolte drenge.




Bonuscheck fra Nybolig

5. sep. 2018, kl. 21.46

Ole Rishøj fra Nybolig Hobro var I sidste uge forbi med en flot bonuscheck, som er en del af Vores samarbejde. I
2017 indgik IK Rosendal Fodbold et samarbejde med Nybolig Hobro som går ud på
at hver gang et af Vores medlemmer/forældre tog et møde og ved et evt. salg hos
Nybolig Hobro ville klubben modtage et bonus beløb. Dette har nu givet en
bonus check på 2600 DKK, som Vores medlemmer kan få glæde af. På billedet ses
Ole fra Nybolig Hobro, sammen med de fodbold drenge som han sponsorerer. Tusind
tak til Nybolig Hobro for at støtte op om Vores klub, hvilket gør en kæmpe
forskel !!!! Så kære medlemmer/forældre, så skal I sælge Jeres bolig så kontakt
endelig Nybolig Hobro og husk at nævne, I kommer fra IK Rosendal Fodbold…… det
BETALER sig 😊. PS: Husk ikke at flytte for langt væk så I
stadigvæk kan være en del af verdens bedste fodboldklub 😊


 

U19 drengene i nyt spillertøj

27. aug. 2018, kl. 23.07



De kommende senior spillere I IK Rosendal Fodbold har fået
nyt spilletøj til Deres kampe I Liga 3 rækken. U19 Drenge afdelingen har I år
over 20 spillere I truppen, hvilket gør det til den største U19 afd. I mange år
I IK Rosendal Fodbold.


 Til at få økonomi til det nye kamptøj har Activ Container
Transport - Valsgaard El ApS og Jutlander Bank A/S hjulpet til med et
sponsorat. På billedet ses Jimmy Nielsen fra Activ Container Transport og
Johnny Vels fra Valsgaard El ApS sammen med drengene I det nye kamptøj. Tusind
tak til Activ Container Transport - Valsgaard El ApS og Jutlander Bank A/S for
at bakke drengene og IK Rosendal Fodbold op.




 

Sommerafslutning

28. jun. 2018, kl. 09.56

IK Rosendal Fodbold har netop afholdt afslutningsfest med over 350 spillere, trænere, ledere og forældre I Rosendal Idrætsforum. Aftenen bød på et stort Award Show, hvor der blev delt årets kammeratskabs pokaler ud og sagt tak til de frivillige trænere og ledere I IK Rosendal Fodbold for deres kæmpe indsats. Der var spisning i hallen stor buffet fra Cafe på banen og efterfølgende kom Hjemis bilen med is til alle.


Der blev uddelt en speciel pris nemlig Jutlander Bank prisen til en ildsjæl i klubben. Dette år gik prisen til Henrik Andersen.


Senere på aftenen blev der taget et fælles billed af de nye hættetrøjer, som alle børne og ungdomsspillere har fået, for at fejre at IK Rosendal blev årets fodboldklub i region 1 2017. For at klubben har kunne få økonomi til alle disse hættetrøjer, har Sparekassen Hobro Fonden med rødder til Jutlander Bank været så venlige at hjælpe med en stor donation, så dette projekt har kunnet lykkes…. Stor tak til Sparekassen Hobro Fonden med rødder til Jutlander Bank, for at støtte Vores forening. Bagerst på billedet kan man se nogle af de mange fantastiske frivillige trænere og ledere vi har I IK Rosendal fodbold, som står I Deres nye træningssæt. For at kunne klæde Vores knap 80 frivillige trænere og ledere flot på har følgende virksomheder støttet med et sponsorat: M.R. Smedie & Rørteknik - EJNER HESSEL A/S Aars - FJORDEN Arkitekter - Fysioterapien Biesgade – STARK - KHS HUSE – Nybolig Hobro – Intersport Hobro og Hobro Tømrer & Snedkerforretning I/S, tusind tak til alle sponsorerne for denne kæmpe støtte skal der lyde fra hele IK Rosendal Fodbold.


En hel fantastisk aften hvor man har mulighed for at hylde alle dem der gør et kæmpe frivilligt stykke arbejde og at hylde alle spillerne på en hel særlig måde. Dette betyder rigtig meget. Vi er en breddeklub som vægter sammeholdet og det sociale i samme grad som det sportslige. Vores værdier er udvikling men også mulighed for udvikling for alle. Vi ved at det at være en del af en klub bygger på frivillighed, at gøre noget for andre uden at få penge retur. Dette er noget vi skal værne om i vores samfund at vise vores børn og unge at fællesskabet har stor betydning og disse værdier er med til at forme os som mennesker.


  God sommer

Ny tøjsponsor

5. jun. 2018, kl. 22.16

Buddy Holly ny sponsor I IK Rosendal Fodbold


  De talentfulde S.4 drenge hos IK Rosendal Fodbold, har fået nyt flot kamptøj. Til at hjælpe med det nye tøj har Buddy Holly – Hobro og Jutlander Bank hjulpet til med et sponsorat. På billedet ses drengene inden kampen mod Hobro IK, sammen med Mikkel fra Buddy Holly – Hobro. Fra drengene og klubben skal der lyde et stort tak til Buddy Holly – Hobro og Jutlander Bank for støtten til IK Rosendal Fodbold.


 

U15 Drenge til fodboldstævne Prag i Pinsen

22. maj. 2018, kl. 23.36

21 drenge og 4 ledere drog sent torsdag aften på tur til Prag. Deltagelse i et stort fodboldstævne, Prague Strahov Cup, var undskyldningen, men det primære formål med turen var at have en social tur.
Vi var så heldige, at vi kunne køre med en af klubbens sponsorer, Als-Bussen, til stævnet i Prag. At vi så fik den største dobbeltdækkerbus, der også anvendes af Hobros superligahold, gjorde bestemt ikke noget.  Afgang fra Rosendal var kort før midnat, men i første omgang gjorde vi stop i Vejle, hvor der skulle komme en chauffør mere med bussen. Et eller andet gik dog galt i den planlægning, for opholdet i Vejle varede hele 2 timer og 45 minutter. Flere af drengene kunne ikke stå for fristelsen at bussen stoppede næsten lige ud for et døgnåbent McDonalds.
Vi nåede dog frem til Prag kort før kl. 18, og da den ene leder var ankommet i egen bil i forvejen var indcheckningen klaret hurtigt. Vi skulle bo på et stort vandrerhjem fordelt på 5 værelser. Reglerne for opholdet på vandrerhjemmet blev remset op og vi indfandt os på vores værelser. Aftensmaden på vandrerhjemmet var dog ikke noget der ville vække Michelinguidens interesse, så igen frekventerede adskillige af drengene de nærliggende McDonalds, Burger King og KFC.
Der skulle være ro på værelserne kl. 22 og næste morgen skulle vi mødes til en udsøgt morgenmad kl. 7:00, da vi allerede kl. 7:30 skulle afsted med vores bus til stadion, hvor første kamp skulle spilles kl. 9:00.
Vi ankom til et kæmpestort sportskompleks, som dog mest af alt lignede ruiner fra anden verdenskrig. Selve komplekset, Strahov Stadium, er faktisk verdens næststørste sportsarene med en kapacitet på hele 220.000 tilskuere kun overgået af Indianapolis Motor Speedway i USA som kan holde 250.000 tilskuere.
Første kamp ud af 3 kampe i indledende gruppe skulle spilles mod DEAC Debrechen fra Ungarn. Vi var desværre ikke helt klar fra starten til den kamp og gav modstanderen meget plads ved hjørnespark som udmøntede sig i 2 scoringen, så vi ved pausen var bagud 0-2. I anden halvleg var vores hold ikke til at kende og pludselig var det os som styrede spillet og fik spillet os frem til chancer. Kampene var alle 2x15 minutter og i denne kamp skulle vi helt frem til det 13. minut af anden halvleg før vi fik scoret ved Marco efter en god lang spilning fra Jombo. Med få sekunder tilbage af den ordinære spilletid fik vi hjørnespark og alle mand blev sendt ind i feltet. Calle slog hjørnesparket til bageste stolpe, hvor Marco skød den mod mål, men ramte Kristoffer inde på stregen, men heldigvis viste Kristoffer Zlatan-skills og scorede med hælen til udligning 2-2. Havde vi spillet første halvleg som vi gjorde i anden havde vi vundet den kamp sikkert.
Med kun en kamps pause skulle vi allerede i ilden igen kl. 10:20. Nu havde vi gået 10 minutter til en anden bane, Bane 6, som nok er den flotteste græsbane vi nogensinde har set. Denne bane bliver også benyttet af det tjekkiske landshold til deres træningssamlinger, så det var ren luksus. Modstanderen i denne kamp var dansk i form af Skibsby-Højene fra Hjørring, som fører deres Liga 3-række. Vi fortsatte dog heldigvis det flotte spil fra første kamp og scorede i det 7. minut på en friløber til O på en stikning fra Jombo. Ud over målet havde vi også gigantchancer til både Calle og Alexander i første halvleg. I anden halvleg styrede vi spillet, men kunne også takke Victor i målet for at de ikke udnyttede de muligheder de trods alt fik. Vi vandt 1-0. Nu var det spændende hvordan den anden kamp i gruppen var gået, men resultatet af den kamp blev ikke opdateret før havde spillet den sidste kamp, som skulle spilles 12:20. Igen skulle vi spille på den gode bane 6 hvor modstanderen var fransk fra AS Erstein. Inden kampen vidste vi kun at de i deres første kamp havde vundet 3-1 over Skibsby-Højene. Drengene havde desværre mistet koncentrationen og opvarmningen blev useriøs og fra kampens start kunne vi tydeligt se, at vi slet ikke var til stede. Vores modstander kørte rundt med os, det var dog en nydelse at se dem spille fra os på sidelinjen, for de arbejde utroligt godt for hinanden, men omvendt gav vi dem også alle muligheder for at gøre dem gode. Vi var bagud 0-2 ved pausen og endte kampen med at tabe 0-5. Vi havde ikke en eneste mulighed i den kamp.
Det var førstedagens sidste kamp og drengene gik i bad. Imens checkede vi resultaterne og efter lang tid kom de endelig. Det viste sig at vores modstander i den første kamp havde spillet uafgjort mod både det franske hold og Skibsby-Højene. Dermed fik vi gruppens andenplads og det som drengene synes var det vigtigste var, at vi dermed kunne sove længe, da de 2 første pladser i gruppen først skulle i play-off over middag, mens nr. 3 og 4 skulle spille om formiddagen.
Nu skulle der leges turist og hele holdet begik sig på gåben ned til centrum, hvor Karlsbroen og hele den gamle bydel blev besigtiget og ikke mindst blev der indtaget måltider, som drengene synes var meget billige. Blandt lederne blev der også nydt nogle gode krus pivo (øl). Flere af drengene fandt også diverse tøj- og skobutikker på Wenzel-pladsen. I løbet af aftenene kom alle tilbage til vandrerhjemmet, men kun få indtog den udsøgte aftensmad i form af kartoffelbåde og pasta i tomatsovs.
Med alle tilbage på vandrerhjemmet blev der indkaldt til et møde. Her blev spillerne spurgt om de havde interesse i at tage bussen hjem allerede søndag aften i stedet for mandag morgen med meget sen hjemkomst til følge. Det var der bred enighed om, så det blev arrangeret.
Søndag mødtes vi til morgenmad kl. 10 og bussen kørte os til stadion kl. 12.
Vores første kamp var en såkaldt semifinale blandt de 4 2'ere i kampen om 5. - 8.-pladsen. Her skulle vi møde Fredensborg BI fra Danmark (Sjælland). De er tophold i Drenge 1, som rækken hedder på Sjælland, og som vi kunne tolke det passer deres niveau ca. til vores. Kampen skulle spilles på Bane 5, som også var den vores første kamp lørdag morgen blev spillet på. Vi satte os på kampen fra starten og allerede i det 6. minut scorede Kristoffer flot på en spilning fra Marco efterfulgt af et par gode træk og finter. Kampens mest dramatiske højdepunkt var, at dommeren fløjtede første halvleg af 1 minut og 40 sekunder før de 15 minutter var gået. Det protesterede begge hold over og stævneledelsen lovede os at de ville blive lagt til i anden halvleg, hvilket kun de 40 sekunder blev. Surt at en dommer synes han skulle bringe sig selv i centrum på en fuldstændig umotiveret måde.
I anden halvleg havde Calle et indlæg, der ramte stolpen, og derudover havde vi et par gode muligheder. Vores målmand, Victor, skal dog også roses for en stor redning. Vi vandt fortjent 1-0 og skulle nu spille finale mod WSV fra Holland, som i deres semifinale havde vundet efter straffespark over Bramming fra Danmark.
Denne kamp skulle afvikles på den meget fine Bane 6. Den gode tænding fra dagens første kamp fortsatte fra starten af denne kamp. Vi havde i første halvleg gode muligheder til Kris, Lukas og Karl, men trods kæmpe overtag i spillet måtte vi gå til pause uden scoringer.
Vi fortsatte det gode spil i anden halvleg og i det 4. minut erobrede Alexander bolden i forsvaret og spillede Kristoffer på kanten, hvor han overspurtede forsvareren og fra baglinjen spillede på tværs til Marco, som scorede til 1-0. I det 12. minut erobrede vi bolden højt på banen efter fornemt genpres og Kristoffer lavede igen assist til Marco, som scorede til 2-0. I det 14. minut scorede Calle direkte på hjørnespark, hvor deres målmand fumlede bolden i mål.
En fantastisk afslutning på den sportslige del af stævnet og forhåbentlig kan vi tage den tænding og holdånd med til de resterende 4 kampe i turneringen, for så kan de alle vindes.
Vi sluttede af med præmieoverrækkelse, hvor vi fik medaljer efter vores flotte 5. plads ud af 16 deltagende hold. Det franske hold, vi tabte 0-5 til, vandt U15-rækken.
Inden hjemturen var der igen mange, som gik ind til Prag og fik suget de sidste indtryk til sig. Kl. 22 checkede vi ud af vandrerhjemmet og 22:30 kørte bussen hjemad. Mandag formiddag kl. 11:36 ramte bussen så Rosendal og en flok trætte drenge kunne nå hjem og lave lektier inden en ny uge truer.
Vi kan klart anbefale stævnet og Prag er en skøn destination med meget rimelige priser.
På vegne af U15-truppen, Claus Munkholm

Brabrant Girls Cup - Holland U13 piger

14. maj. 2018, kl. 12.22

U13 pigernes tur til Brabrant Girls cup 2018 i Rosmalen, Holland.


  Vi var 12 piger og 4 ledere afsted i Kristi himmelfarts ferien.


På turen som foregik i bus rejste vi sammen med 4 andre pige hold fra Jylland.


Vi startede med afgang fra Rosendalhallen klokken 03.00 torsdag morgen, og der var hurtigt gang i bussen, det var stort set kun trænerne der sov 🤗.


Turen ned var lang pga. de forskellige opsamlinger og kø på motorvejen. Her må vi rose pigerne for stor tålmodighed - ingen brok eller sure miner.


Vi nåede frem til den skole, hvor vi skulle indkvarteres klokken ca. 18.30


Derfor droppede vi indmarchen i år, og gik direkte til aftensmaden.


Vi deltog i turneringen med 1 x 8 mands hold, hvor der var 4 puljer af 4 hold.


1 puljekamp vinder vi i suveræn stil over de lokale piger fra Rosmalen med 5-0. 2 puljekamp vinder vi lige så flot med 4-0 over JFV Aller/Weser.


3 og sidste puljekamp er mod Sønderborg, som også har vundet deres 2 første kampe. Her er vi endnu engang en klasse bedre både teknisk og fysisk. Vi vinder fortjent 5-0, og dermed puljen med målscoreren 14-0 samt maximum point.


Herefter stod fredag aften i hyggens tegn på skolen og besøg i det lokale supermarked “Jumboland”.


 


Lørdag morgen skulle vi spille Kvartfinale mod et andet Rosmalen hold, og vi opdager til vores bekymring en dreng i startopstillingen - vi overmatcher dog igen vores modstander og vinder fortjent 3-0, hvilket betyder semifinale.


 


Semifinalen er mod FC Germania Leeheim G13 en kamp vi sent glemmer.


Der er tydelig tænding på, både på banen og udenfor.


Igen spiller vi bedst, og der bliver gået til stålet. Kampen ender dog 0-0 og skal afgøres på straffespark. Nerverne er nærmest ikke til at styre, men igen er vi bedst, når det gælder, Løkke redder spark nummer 2 og vores 3 skytter banker bolden i nettet. vi vinder 3-1, og er i finalen. Her får tårerne frit løb, glæden er overvældende.


Mathilde Røgild havde kvalificeret sig til straffesparks finalen, som afvikles få minutter efter, hun scorer på først spark, men brænder nummer 2 og er desværre ude.


 


Finalen er mod Egebjerg fra DK og temperaturen er steget til 28 grader.


En meget lige kamp med meget spil midt på banen,og det står da også 0-0 ved halvleg. Pigerne kæmper bravt trods varmen, og alle giver ALT hvad de har i sig. Egebjerg scorer dog et flot mål midt i 2 halvleg, og da vi i de sidste minutter kaster alt frem, bliver vi straffet, og taber en meget tæt finale 0-2 .


 


Da vi har sundet os lidt, er vi både glade og stolte over sølvmedaljen, som vi på forhånd ikke havde turde tro på.


Det var derfor nogle glade piger og stolte trænere, der forlod stævnet med en fornem 2. plads


Lørdag aften var der igen hygge og shopping på programmet.


 


Søndag morgen 06.30 pakkede vi ned og startede hjemturen, som forløb efter planen, og det var nogle glade forældre, som hentede deres trætte piger ved Rosendal hallen søndag klokken 21.40


 


Fra træner teamets side takker vi nogle fantastiske piger for en kanon fodbold tur - Forza IK Rosendal Girl Power.


 


Jan, Line, Paw & Bo


 


Indsendt af 


Bo Langberg


_________________



U13 i Holland til påskestævne

9. apr. 2018, kl. 13.35


U 13 drenge til Holland Cup.


I påsken var vores U13 drenge - 26 drenge og deres 4 trænere til  fodboldstævne i Almere i Holland med støtte fra vores indendørs stævne Jutlander Bank Cup.


Vi har modtaget følgende fra deres tur:


 Inden afgang fik vi alle sammen udleveret en hættetrøje, der blev sponsoreret af hovedsponsor Jutlander Bank og N.O.Jensen. Tusind Tak


Vi tog afsted tordag morgen og ankom til campingpladsen, hvor vi blev  indkvarteret i mobilehomes. Vi havde fredag hvor vi kunne hygge i et stort legeland og badeland.


Lørdag skulle vi tidligt op, der var afgang mod Almere kl. 07.30.


Vejret rundede de 14 grader så dejligt forårsvejr.


 Det lykkes desværre kun at vinde en kamp, men det var også mod svære modstandere f.eks. Barcelona talent skole.


Det endte med to drenge som fik armen i slynge, hvor den ene endte på skadestuen, og fik taget røntgen, heldigvis intet brækket.


De var tilbage på pladsen igen ved 19.00 tiden, så efter aftensmad, var alle på vej i seng.


Søndag morgen skulle vi allerede køre mod stævnet kl. 06,45, grundet noget køre hviletid for chaufføren. Da det havde regnet næsten hele natten til søndag, måtte vi ikke benytte deres græs baner, så alle kampe blev afviklet på 8 mands bane på en kunstbane. Dette gav nogle tidsmæssige forskydninger og desværre måtte de til sidst aflyse kampe. Her gik det ene hold videre og skulle spille om 3. pladsen.


Det endte dog med et nederlag men vi  fik en flot pokal med hjem for en flot 4. plads.


Vi havde en super hyggelige tur, hvor alle hyggede sig både på og udenfor banen.


 


 


Klubtøj

25. mar. 2018, kl. 21.30

Til begge vores ungdomsstanderhejsninger har Intersport præsenteret vores nye klub kollektion ved Adidas.

Det nye klubtøj kan bestilles nede ved Intersport Hobro - de sender den første bestilling af sted til Adidas tirsdag efter påske. Så hvis i vil have tøjet i første omgang så kig ned i butikken inden den 3. april. Når i nu er nede i butikken så få jer oprettet som CIS (Club Intersport kunder) kunder. Optjen personlig rabat på alle jeres køb samt hjælp klubben til at få et sponsor beløb. Det koster ikke noget at blive oprettet.

JUTLANDER BANK PARK

3. mar. 2018, kl. 22.07

Indvielse af Kunstgræsbanen - JUTLANDER BANK PARK

Dejligt at kunne røbe at vores hovedsponsor Jutlander Bank har lyst til at fortsætte og udvide vores samarbejde også omkring vores kunstbane projekt.  Vi glæder os til at tage banen rigtig i brug.

Generalforsamling 2018

27. feb. 2018, kl. 21.36

Dagsorden generalforsamlingen 2018.docx

Officiel indvielse af kunstgræsbanen

19. feb. 2018, kl. 12.50

Kunstgræsbanen officiel indvielse  læs  Invitation

Årets trænerteam i IK Rosendal

21. jan. 2018, kl. 22.46

Trænerteamet for U11 drenge Jens K B Jensen, Rune Mathiassen, Michael Christensen og Ricki Villadsen blev kåret som årets trænerteam 2017/2018.

I går aftes modtog Ricki hæderen på teamets vegne til trænermødet.

Stort tillykke og meget fortjent.

Støt vores sponsor Nybolig - giver fordel for både DIG og klubben

10. dec. 2017, kl. 16.32

Nybolig STØT DIN KLUB.pdf.pdf

Årets fodboldklub 2017

29. nov. 2017, kl. 09.04

Læs ..https://www.dbujylland.dk/Nyhe...

Nyt spillersæt til U11 Drenge Tak til sponsorerne Alanya Pizzaria Hobro, Lou Advokatfirma I/S og Jutlander Bank.

7. nov. 2017, kl. 08.21


Skarpe U9 pIger klar i nye flotte spillersæt. Tak til Lars Bloch Brille – KNAUF A/S – EK Alarm & Sikring ApS og Jutlander Bank for at støtte pigerne og IK Rosendal fodbold.

24. okt. 2017, kl. 23.13

Nyt spillersæt til U8 drenge

9. okt. 2017, kl. 10.04

IK Rosendal U8 fodbolddrenge på pokaljagt

U8 drengene I IK Rosendal Fodbold har fået helt nyt spilletøj I Deres jagt på pokaler og gode oplevelser. For at drengene kunne få det nye spilletøj, skulle vi bruge noget hjælp fra en sponsor. Heldigvis var Nybolig Hobro v/ Ole Rishøj, så venlig at sponsorere nyt spilletøj til drengene. Stor tak til Nybolig Hobro v/ Ole Rishøj og held og lykke til drengene med pokaljagten.

Nyt spillersæt til U16 Piger

8. okt. 2017, kl. 23.33

De meget talentfulde U16 Liga 1 Piger som spiller i den bedste række i Jylland har fået nye flotte spillersæt. De nye kampsæt er blevet sponsoreret af Valsgård Auto & Dækservice og KNAUF. På billederne ses Bjarne tv. fra Valsgård Auto & Dækservice og Michael fra KNAUF, sammen med U16 LIGA 1 pigerne. Fra pigerne og klubben, skal der lyde en stor tak til Valsgård Auto & Dækservice og KNAUF, for sponsoratet til det nye kamptøj.

Autograf jagt i Jutlander Bank

3. okt. 2017, kl. 21.17

Super Brugsen Hobro - ny sponsor i IK Rosendal Fodbold

3. okt. 2017, kl. 11.48

SuperBrugsen Hobro.pdf

Hovedsponsoraftale med Jutlander Bank

21. sep. 2017, kl. 23.37

Hovedsponsoraftale.docx

Kampe senior

6. sep. 2017, kl. 23.06

Kom og støt op om klubbens seniorhold

Kæmpe succes på både det sportslige og sociale plan.

Klubbens 1. og 2. hold (Serie 4 +5 ) spiller hjemmekamp lørdag kl 15.00 og klubbens
ny tilmeldte 3.hold (Serie 6)på udebane fredag kl. 18.30 i Klejtrup.


Efter stor tilgang af spillere fra klubbens ungdomsafdeling er det nu igen
muligt at samle spillere til tre seniorhold. Der har siden sommerferien været
rekord mange til træning og stor kamp om pladserne. Derudover har der været
afholdt fællesspisning efter træning med næsten 40 spillere og trænere, en succes der
formentlig gentages som et fast indslag.



S4, som formentlig er dk´s yngste, med en gennemsnitsalder på under 20 år
og de er til trods for den manglende rutine, stadig ubesejret og med max point
og 16 scoret mål i de tre første kampe. John Hansen står for "The young
ones"


S5 kom for alvor i gang i mandagens tredie turneringskamp med en 6-2 sejr
efter en uafgjort og et nederlag i de to første runder. Jacob Christiansen
styrer "rutinen"


S6 har første turneringkamp fredag og er selvfølgelig spændte på debuten i
serie 6 og her er det Steffen Brusgaard der står med taktstokken


Vel mødt til weekendens kampe - Kom og støt de lokale drenge



Nyhedsbrev

23. jun. 2017, kl. 11.29

Sommeren er lige over os og med dette lille nyhedsbrev vil vi ønske alle spillere, trænere, forældrekoordinatorer, sponsorer og forældre en rigtig dejlig sommer. Vi glæder os til at se jer alle sammen igen på fodboldbanerne fra uge 33. Hvis enkelte hold har lyst til at træne henover sommerferien er dette også en mulighed - i finder blot en ledig bane. Vi ses til Ramsing Cup i Spjald hvor vi igen i år sætter rekord med hvor mange hold/spillere og antal campingenheder vi deltager. Fantastisk at vi som klub kan mødes i dette sociale fællesskab. Igen i år er klubben vært ved en øl eller vand samt lidt snolder til både børn og voksne. Dette foregår i fælles telt som er sat op i vores campingområde. Vi arbejder hårdt på at få lov til selv at styre uddeling af campingenheder. Jan fra bestyrelsen skriver rundt når vi nærmer os. Vi glæder os til at samles om vores børn og en hel masse fodbold.

Foråret har budt på en masse nye tiltag her skal blot nævnes at vores tilbud om målmandstræning to gange om ugen for U11 til U17 har været en succes og fortsætter selvfølgelig efter sommerferien. Vi arbejder lidt på om vi efterårsferien kan arrangere en målmandsskole.

Bestyrelsen har gennemført et konsulentforløb omkring strukturering af klubben hvor det helt store tema blev synlighed.

Vores drøm om kunstgræsbane går i opfyldelse og arbejdet ventes i gang her i løbet af sommeren 2017.

Vores sponsoransvarlig Henrik Studsbjerg er kommet godt i gang i klubben og vi er ikke i tvivl om at dette tiltag vil blive godt for vores forening og ikke mindst alle de sponsorer som yder os en støtte hvert år.

Projekt: Pigefodbold - vejen frem er nu kommet i gang hvor vi sætter fokus på pigefodbolden i IK Rosendal. Vi vil gerne have endnu flere piger til at spille fodbold og samtidig også give vores spillere mulighed for at udvikle sig og vi er meget opmærksom på at arbejde fremadrettet med dette. Pigeraketten, pjecer, venindekort og nu en nykåret ambassadør for vores pigefodbold Laura Frank.

Vi har medlemsfremgang på nærmest alle årgange det er vi meget stolte af og dette kan tilskrives alle de dygtige trænere som uge efter uge bruger deres fritid i klubben på at udvikle alle spillere. Uden jer trænere ikke denne klub som er i en rivende udvikling med en masse nye tiltag.

Rigtig god sommer til jer alle

Pia

Brabrant Girls Cup - Holland U13 piger

29. maj. 2017, kl. 07.57

Bo Langbergs billede.



U13 pigernes tur til Brabrant Girls cup 2017 i
Rosmalen, Holland.

Vi var 21 piger og 5 ledere afsted i Kristi
himmelfarts ferien.

På turen som foregik i bus rejste vi sammen med 2
hold piger fra Åbenrå.

Vi startede med afgang fra Rosendalhallen klokken
04.00 torsdag morgen, og der var hurtigt gang i bussen, det var stort set kun
trænerne der sov ?.

Vi nåede frem til den skole, hvor vi skulle
indkvarteres klokken ca. 17.00.

Aftenen gik med indmarch gennem byen, som blev
afsluttet på det lokale stadion.

Vi deltog i turneringen med 2 x 8 mands hold - hold 1
havde Kenneth Ahm som træner og hold 2 havde Paw Røgild.

Begge hold vandt deres første kamp fredag morgen, så
var vi ligesom igang.

Derefter var der nederlag og sejre i stegende hede og
temperaturer på helt op til 30 grader.

Pigerne kæmpede bravt trods varmen, og alle gav ALT
hvad de havde i sig.

Efter de 3 indledende kampe fredag sluttede vi dagen
af med hygge i skolegården og shoppe tur i centrum af vores by, her vil vi
vurdere at slikbutikken blev tømt.

Lørdag startede finalerunderne og vi gik igen til
vaflerne trods ømme muskler og nu 35 graders varme.

Efter både sejre og nederlag sluttede begge hold af
med uafgjort i nogle sindssygt medrivende kampe, hvor nerverne sad uden på
tøjet.

Kampene skulle derfor afgøres med
straffesparkskonkurrence, og her vandt begge hold fortjent på nogle fantastiske
spark og flotte redninger.

Det var derfor nogle glade piger og stolte trænere,
der forlod stævnet med henholdsvis en 11. og en 7. plads.

Lørdag aften var der igen hygge og shopping på
programmet.

Søndag morgen startede med morgensang for Line som
blev 25 år.

Alt blev pakket i bussen og turen mod Superliga byen
Hobro startede.

Hjemturen gik uden problemer, og det var nogle glade
forældre som hentede deres trætte piger ved Rosendal hallen søndag klokken
21.00

Fra træner teamets side takker vi pigerne for en
fantastisk tur - Forza IK Rosendal.

Ny seniortræner

22. maj. 2017, kl. 08.55

Vores senior træner Jes Brødsgaard rejser til udlandet et par måneder her henover sommeren, derfor har vi måtte finde en afløser. John Hansen tidligere træner i IK Rosendal står i spidsen for herre senior allerede her fra juni måned. Vi takker for den store indsats Jes har ydet klubben og ønsker ham held og lykke og en god rejse.

Holland i påsken for U13 drenge

3. maj. 2017, kl. 22.29

U13 Drenge fra IK
Rosendal hjemtog pokal fra Hanze Trophy i Holland.

Fredag den 14. april kl.
05.00 rejste U13 drenge fra IK Rosendal til Zwolle i Holland for at deltage i
Hanze Trophy. Turen foregik med bus fra Rosendal, så der var plads til hygge og
socialt samvær på køreturen. Turen til Zwolle gik godt, hvis man ser bort fra
ca. 3,5 timers forsinkelse på motorvejen umiddelbart efter Bremen.

Vel fremme i Zwolle blev
vi indkvarteret i et hus beregnet til 28 personer. Det passede perfekt da vi
var 22 drenge og 4 voksne på turen. Efter tiltrængt aftensmad var der hygge
drengene i mellem inden fodbolden skulle skydes i gang om lørdagen.

Om lørdagen spillede alle
hold 3 kvalifikationskampe, som resulterede i slutspil om søndagen. Rosendal
havde 2 hold med i turneringen, og skæbnen ville at begge hold endte i samme
slutspilspulje. Begge hold skulle derfor spille i ”Premier League” puljen
søndag, og søndagen var en rigtig god dag på banen for begge hold. IK Rosendal
2 endte som vinder og IK Rosendal 1 endte som nummer 2. Så pokal blev hjemtaget
til pokalskabet i klubhuset. Humøret var selvfølgelig højt i truppen, og der
blev sunget en del.

En dejlig og god tur for
drengene uden at nogen blev uvenner undervejs.

Vi vil gerne sige stor
tak til Real Drinks som både har været sponsor for drengenes sorte spillersæt,
samt har sponsoreret læskedrikke til den lange bustur til Holland.

Målmandstræner

25. apr. 2017, kl. 23.00

For at styrke udviklingen i klubben har vi nu lavet en aftale med René Sørensen fra Valsgaard som vil tilbyde målmandstræning 2 gange om ugen for målmænd fra U11 til U17 for både piger og drenge efter aftale med deres trænere. Vi oplever at målmandsposten tit bliver en overset gruppe til de ugentlige træninger, eftersom det kræver en del for vores frivillige trænere. Vi har derfor med dette tiltag sat fokus på vores målmænd. Vi håber at dette kan være med til at styrke deres lyst til at stå på mål og samtidig udvikle deres færdigheder og deres målmands kunnen.

DBU Talent træning for U14 piger

9. apr. 2017, kl. 23.06

Tirsdag den 18/4 fra 18.30 kommer der fint besøg på IK Rosendals baner. DBU har deres talenttræning for U14 piger. Holdet skal spille en træningskamp imod et lokalt U13 dreng hold fra HIK. Kom på stadion og støt op om pigerne og vores egen talentfulde spiller Fie Andersen, som stadig er med i det fornemme selskab.

Velkommen i IK Rosendal

13. mar. 2017, kl. 23.13

Standerhejsning.docx

Opstart pigefodbold.ppt

Standerhejsning yngste ungdom

12. mar. 2017, kl. 19.58

Spændende om vi kan blive lige så mange til opstart for de yngste som for 14 dage siden.

2115830 annonce 2017 yngste ungdom.pdf

Standerhejsning ældste ungdom

19. feb. 2017, kl. 16.55

2113803 annonce 2017 ældste ungdom.pdf

Standerhejsning Senior

8. feb. 2017, kl. 22.50


2113800 annonce 2017 senior.pdf

Penge til kunstgræsbanen

5. jan. 2017, kl. 18.35

Lokal grossist støtter lokal fodbold klub
Årets første glade giver til Rosendal kunstgræsbane, er firmaet au2parts hobro.
"Vi er byens lokale grossist indenfor autoreservedele, forbrugsvarer til industrien samt erhvervsbeklædning, derfor har vi også valgt at støtte lokal sporten" udtaler afdelingsleder Tony S. Kristiansen.
"Vi ved om nogen hvad lokal opbakning betyder, det er jo faktisk, det vi lever af, derfor håber jeg også, at andre lokale virksomheder vil hjælpe folkene i Rosendal med at nå deres mål", slutter Tony.

Tilsendt af Bo Langberg

​FLERE PENGE TIL KUNSTSTOFBANE

7. dec. 2016, kl. 16.07

Sparnord fonden har valgt at tilgodese kunststofprojektet i IK Rosendal med 50.000,00 og dette giver yderligere optimisme for at projektet kan gennemføres.

Det var direktør Frank Kristensen der på vegne af Sparnord Fonden, kom på Rosendal stadion og overrakte det synlige bevis på støtten, til to af folkene i initiativ gruppen bag anlægget, nemlig Bo Langberg og Edin Hajder, samt de lokale Rosendal piger.
Dog er der stadig et stykke vej, før økonomien til det samlede projekt er helt i hus og derfor barsler folkene i initiativgruppen med forskellige events som kan skaffe yderligere midler til projektet, samt der stadig opfordres til at folk i lokalområdet til at yde fradragsberettigede donationer til projektet gennem facebooksiden ”Rosendal Kunstgræsbane. Med venlig hilsen Bo